onsdag den 24. november 2010

Gerbera

En er grøn en er rød, jeg er orange, men altid i søgen efter lyset. Vi er ikke tørstige efter vand, men også at finde den rette plads, hvor vinden stryger over bladene. Hvor solen slikker farven varm, og vi alle får en krone på.

Hvor ville det være dejligt hvis ikke hænder, pillede for meget ved skønheden. For nogle gange tager de det der er pryden på værket. Vi vil bare indfange den lille del af buketten vi har fået tildelt, og skabe glæde på selv de mørkeste regnvejrsdage.

Nogle gange skulle de bare tage at lade tingene gro, uden at blande sig,
Det andet kan komme til at se for kunstigt ud.

Tænk hvis de fandt på at give os tyrolerhatte på eller sombreroer.
Så ville vi ikke mere være blomster. Men små statuer, der hylder menneskets
fantasiløshed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar