søndag den 28. november 2010


Lilje
med natsværmer


Se, jeg har gæster og giver fra mig både af min honning og det hemmelige jeg får sendt videre til den der bliver bestøvet. Jeg er smukkere end nattens dronning, og mere fager end Morgendug, den lille fe der lige før solopgang sprøjter dråber på os for at få os til at vågne. Men en dag inviterer jeg hende indenfor og giver hende noget at tænke over, for vi er ikke bare smukke. Vi er denne jords blikfang.

I aften folder mine blade sig sammen, for ikke at åbne sig igen før foråret. Jeg har haft besøg af en natsværmer og givet de nye tider videre i kæden. Der skulle gerne være liljer på de ukendtes grav den dag der ikke er flere hænder at lægge dem på. Vi vil altid være her.

Mens natsværmeren finder det lys den vil blive brændt på, og menneskehjerter banker i takt til den store sanserus. Vi er her om så solen går ud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar